de_DE  en_GB

Special bagage

Specialbagage er bagage, der på grund af sin størrelse, vægt eller form ikke kan overholder de foreskrevne bagageregler. Det kan fx være større musikinstrumenter, sportsudstyr eller kørestole.

Se priser for specialbagage.

Vær opmærksom på, at der kan foreligge andre regler, hvis du skal flyve videre med et andet selskab fra København.

Du kan bestille din specialbaggage på vores hjemmeside (gælder ikke alle typer baggage), eller kontakt Alsie Express på 88 81 11 11, hvis du planlægger at medbringe specialbagage i form af:

  • Ski og snowboard-udstyr (BOOK Online)
    Vægten på skitasken må ikke overstige 12 kg. Den samlede mængde skiudstyr må ikke overstige 23 kg. Udstyret skal pakkes forsvarligt.
  • Golfudstyr (BOOK Online)
    Golfudstyr skal pakkes i en golfbag og må maksimalt indeholde 14 golfkøller og -jern, 12 golfbolde og et par golfsko.
  • Cykel (BOOK Online)
    Cykler skal pakkes, så de ikke tager skade eller skader anden bagage. Det vil sige, at cyklens styr skal drejes, så det ligger langs stellet. Pedalerne skal tages af. Luften skal tages ud af dækkene, og cyklen skal gerne pakkes i en taske.
  • Kørestol
    Kørestole medbringes altid uden beregning. Du bør dog registrere din kørerstol ved at ringe til Alsie Express senest 48 timer før afgang, så vi kan give dig den nødvendige assistance.
  • Dykkerudstyr
    Dykkerudstyr må indeholde en helt tom iltflaske, et sæt regulatorer, en vest, en dykkermaske, dykkerfødder, snorkel samt lampe (uden batteri).
  • Fiskeudstyr
    Det er tilladt at medbringe én fiskestang i taske eller boks samt lokkemadsboks og en lystfiskertaske eller kurv.
  • Vandski
    Du må medbringe ét par vandski eller ét wakeboard. Udstyret bør pakkes forsvarligt.
  • Surfboards, kiteboards eller windsurfing
    Surfboard, kiteboard, og bom med eventuelt tilhørende sejl samt andet udstyr skal pakkes sammen i én taske. Maks. længde er 277 cm.
  • Personal Movement Devices (PMD) – IKKE tilladt:
    Airwheel, Solowheel, Hoverboard, Segway, Mini-Segway og Balance Wheel (indeholder et kraftigt Lithium batteri, der kan bryde i brand, og derfor ikke må forefindes i hverken lastrum eller i kabinen).
  • Musikinstrumenter
    Hvis dit instrument overholder reglerne for almindelig bagage, kan du blot checke det ind ved skranken eller evt. Baggage Drop. Husk dog altid at pakke instrumentet i en hardcase. Musikinstrumenter, der ikke overskrider målene for håndbagage (55x40x23 cm samt 8 kg.), må medtages i kabinen. Større musikinstrumenter skal indregistreres inden afrejse hos Alsie Express på 88 81 11 11. Cello (og andre meget værdifulde instrumenter) kan kun medbringes i kabinen, og der skal bookes et ekstra sæde til Celloen.
  • Våben
    Der er meget strenge regler i forbindelse med transport af våben og ammunition. Hvis du ønsker at medbringe våben eller ammunition, skal du derfor skriftligt bekræfte: 1) at du har en gyldigt våbentilladelse, 2) at våbnet ikke er ladt, 3) at våbenet er adskilt så meget som muligt, 4) at våben og ammunition er pakket i separat bagage.OBS: Hvis du ønsker at medbringe våben, skal du checke ind minimum 2 timer før afgang. Du bør ligeledes afsætte ekstra tid i forbindelse med eventuel transport videre fra Københavns Lufthavn. Ved ankomsten skal du kontakte personalet for at få udleveret dit våben.


Følgende typer specialbagage skal ikke registreres inden afrejse:

  • Barnevogn, klapvogn og paraplyklapvogn
    Barnevogn og klapvogn skal indleveres som almindelig bagage ved check-in. Paraplyklapvogn kan også afleveres ved flyets indgang hvis man ønsker det. I sidstnævnte tilfælde vil personalet fragte den i lastrummet og placere den ved flyets udgang ved ankomsten (fragten er gratis).
  • Autostol (Maks. 65 x 45 x 40 cm)
    Skal indleveres som almindelig bagage. Ønsker I autostolen med ombord, skal der bookes en plads til den, og I skal betale samme pris som for et barn mellem 2-12 år.

Skrøbelig bagage

Skrøbelig og værdifuld bagage bør som hovedregel transporteres som håndbagage. Er det ikke muligt, så bør bagagen pakkes forsvarligt. Indcheckede musikinstrumenter bør fx pakkes i en hardcase – og skarpe genstande pakkes, så de ikke kan trænge igennem tasken og gøre skade på mennesker eller andet bagage.

Beskadigelse af skrøbelig eller værdifuld bagage, der opbevares i lastrummet, erstattes ikke.