de_DE  en_GB

Service ombord

Personalet ombord sørger for at sikre et lavt støjniveau, høj sikkerhed og god betjening under hele rejsen.

Du er altid velkommen til at henvende dig til kabinepersonalet, hvis du har brug for hjælp eller opklaring af et spørgsmål. Personalet er desuden uddannet til at tage sig af personer, som lider af flyskræk eller på anden vis føler sig utilpas under rejsen.

Mad og drikke
Vi serverer altid kaffe, te og vand ombord – uanset tidspunket, du rejser på. Herudover er du desuden velkommen til at medbringe egen mad og drikke på turen, så længe det ikke er til gene for de øvrige passagerer.

Dagens avis
I flyet vil et udvalg af dagens aviser være tilgængelige. Disse bedes så vidt muligt efterlades i flyet, når dette forlades.

Elektroniske apparater
Det er tilladt at benytte elektroniske apparater uden satellitmodtager. Hvis du ønsker at benytte din mobiltelefon, tablet eller laptop med mobilt netværk ombord, skal den derfor være slået over på ”flytilstand”, som deaktiverer funktioner, som kræver wifi- eller 3G/4G-forbindelse. Du finder som regel ”flytilstand” under indstillingerne for dit apparat, hvis funktionen er tilgængelig. Hvis ikke, beder vi dig slukke apparatet helt under transporten.