de_DE  en_GB

Børn, der rejser alene (5-15 år)

I visse tilfælde er det nødvendigt, at børn rejser uden ledsagelse af deres forældre eller en anden voksen (min. 16 år), som barnet kender. Derfor tilbyder Alsie Express at assistere dit barn eller dine børn under hele rejsen – fra du tager afsked med dem i den ene lufthavn, til de bliver hentet af en de kender i den anden. Assistancen skal bestilles inden afrejse.

Det er ikke tilladt at lade børn under 5 år rejse med Alsie Express uden ledsagelse af en voksen.

Alle børn i alderen 5-11 år, som rejser alene skal ledsages.

Er barnet mellem 12-15 år, er det frivilligt, om I ønsker at benytte Alsie Express assistancen.

For at bestille en billet til et uledsaget barn, laver du en booking online uden voksne. Book minimum 48 timer før afrejse, så vi er sikre på at have det nødvendige personale til rådighed for dit barn eller dine børn. Husk at medbringe et udfyldt håndterings dokument (se nedenfor).

Billetterne kan også bestilles ved at ringe til Alsie Express på 88 81 11 11, men bemærk at du kun kan bestille FLEX og PREMIUM billetter via telefon.

Håndterings dokument (Download)
Inden du overleverer barnet til assistancen i lufthavnen, så skal du udfylde et håndterings dokument. Du kan downloade dokumentet her på siden, og udfylde det i ro og mag derhjemme, eller evt. udfylde det ved skranken i forbindelse med check-in. Håndterings dokumentet er dit bevis på, at din barn assisteres af en voksen gennem hele rejsen samt afleveres til den rette person ved ankomsten.

TIP: Rejser dit barn ofte uden ledsager, kan du gemme det udfyldte pdf dokument på din computer. Så er det hurtigt klart til næste rejse.

Overlevering af barnet
Senest 45 minutter før afgang skal du sammen med barnet checke ind ved skranken (både i Sønderborg og København), begge vise gyldige ID og indlevere eventuel bagage. Herefter vil den personlige assistance tage dit barn i hånden – hele vejen til det afleveres til personen, som står anført i håndterings dokumentet.

Bemærk, at du skal blive i lufthavnen, til flyet et lettet. Når flyet er i luften vil der på informations tavlerne stå: Departed ud for det konkrete flynummer og afgang.

Sådan vil dit barn blive assisteret
Vores kabinepersonale er uddannet til og vant til at assistere børn på rejsen. Udover at hjælpe barnet med de praktiske ting undervejs, så sørger de for, at barnet er trygt og finder sig godt tilpas.

Når barnet er overleveret til check-in-personalet, så vil vedkommende hjælpe barnet gennem sikkerheds kontrollen, ud til gaten og ombord på flyet. Ombord tager kabinepersonalet sig af barnet og sørger for, at det føler sig tilpas under hele rejsen. Barnet tilbydes noget at drikke.

Efter landing vil barnet blive hjulpet af flyet, afleveret til den person, der står på håndterings dokumentet.

Husk ID, når barnet afhentes. Uden gyldig billedlegitimation udleveres barnet ikke.

Hvis flyet er forsinket
Skulle flyet være forsinket, så beder vi dig som udgangspunkt om at blive i afgangshallen sammen med barnet, indtil 45 minutter før ny planlagt afgang.

Vi sørger for, at personer på håndterings dokumentet bliver underrettet om eventuelle yderligere ændringer og nødvendige informationer.