Vinrejse

Kom med til Beaune i Bourgogne

Book flybillet

    • + Rejs med børn


VINREJSEN ER UDSOLGT 

Der er stadig få ledige seats only pladser til Dijon


 

Elsker du Frankrig, den franske livsstil, vin og kultur? 
Tag med Alsie Express Time2Fly på
en forlænget weekendtur til den historiske & maleriske by Beaune i Bourgogne i det østlige Frankrig.



I samarbejde med Jørn Petersen fra Wohlenberg Vinhandel i Sønderborg, vores guide på denne eksklusive vin- og kulturoplevelse, har vi sammensat et spændende program for den vininteresserede i det skønne departement Cote D´or, men også en tur for dig, der ønsker at nyde et par dage på egen hånd med fransk stemning, god mad og afslapning i skønne omgivelser.

Vinrejse til Beaune, Frankrig


Alt dette inkluderer rejsen, direkte med Alsie Express smukke sorte fly fra Sønderborg:

 

  • Flyrejse direkte fra Sønderborg til Dijon og retur
  • Bus transfer til Beaune (ligger mellem Lyon og Dijon). Vi lander i Dijon Lufthavn
  • Mulighed for at deltage i 1 vinarrangement med bus og Jørn Petersen som guide enten fredag eller lørdag
  • Vinsmagning på flyveturen og hertil lidt franske specialiteter.

 

Vigtigt:
Vi har til denne rejse lidt utraditionelt valgt ikke at inkludere hotellet, da der vil være mange individuelle ønsker om hvordan man gerne vil bo. Mulighederne er mange lige fra bed& breakfast til 5***** luksus ophold på byens bedste hotel – dette valg er helt op til dig. Vi anbefaler i disse Corona tider, at du udelukkende bestiller hotel med afbestillingsmulighed.

Hotel er ikke inkluderet. Vi anbefaler at du selv bestille et hotel centralt i Beaune by. Reservation kan ske via følgende booking portaler:

 

Beaune Turistkontor

Hotels.com

Booking.com


Din rejse-tryghed

For os er det vigtigt, at du føler dig tryg, når du bestiller rejsen.
Det betyder blandt andet, at skulle Udenrigsministeriet på rejsetidspunktet fraråde ikke–nødvendige rejser, altså hvis rejsevejledningen er rød eller orange, så gennemføres din rejse naturligvis ikke.
I praksis betyder det, at rejsen senest 21 dage før afrejse vil blive aflyst og vi vil kontakte dig og tilbyde dig hele dit indbetalte beløb (ekskl. pakkerejsegebyr) refunderet inden for 21 dage.
Du skal selv sikre, at du har gyldigt Coronapas og vi anbefaler at du tegner en afbestillingsforsikring.

 

Vinrejse til Beaune, Frankrig september 2021

 

Vinkøb på vinturen:

Vi tilbyder i samarbejde med Wohlenberg Vinhandel at vine smagt på turen fra Domaine Albert Sounit & Maison Louis Jadot, kan bestilles på turen og afhentes hos Wohlenberg Vinhandel efter hjemkomst. Betales til Wohlenberg ved afhentning, til specielle medimportpriser.

Til dem som besøger Patriarche om lørdagen aftaler vi en fælles løsning med Pernille fra Patriarche om hjemsendelse af vine.

Der udarbejdes en smageliste / bestillingsliste til vinturen, som udleveres i flyveren.

 

Program

Torsdag den 23. september:

  • Afgang fra Sønderborg kl. 09.30
  • Ankomst Dijon kl. 11.55
  • Bustransfer til Beaune ca. 45 km.
  • Velkomst til området med et kort stop til et glas vin i en af de mange vinmarker på vejen. Vi kører via vinruten mod Beaune ”de gyldne skråninger” Côtes D’Or, og kommer forbi Gevrey-Chambertin, Chambolle-Musigny, Vougeot, Vosne-Romanèe & Nuits-St-Georges

Bussen stopper 2 centrale steder i byen Beaune: Busparkeringspladsen bagved Hôtel Dieu og på Place Madeleine (stor parkeringsplads) på Rue Du Faubourg.

Du skal herfra selv  finde hen til dit hotel, hvorefter der er tid på egen hånd  i hjertet af den gamle bydel.

  • Kl. 17 kan du møde Jørn fra Wohlenberg på torvet foran Hôtel Dieu (foran turistbureauet) til en hurtig gåtur i byen i vinhistoriernes tegn

 

OBS:
For at alle kan deltage i en guidet vinoplevelse, er der arrangeret en tur henholdsvis fredag eller lørdag, ved bestilling af rejsen, skal du beslutte hvilken dag du vil deltage:

 


Fredag 24. september (foreløbigt program – ændringer kan forekomme)

 

  • Kl. 09.30 opsamling i Beaune 2 centrale steder
  • Kl. 10.30 besøge Domaine Albert Sounit i Rully

Den danske slotsejer & vinbonde Knud Kjellerup tager imod
Rundvisning & vinsmagning
Frokost på vingården

  • Kl. 14.00 kører vi på vinruten tilbage mod Beaune

Via Chassagne-Montrachet, Mersault, Pommard & Aloxe Corton.
Vi nyder et glas vin i vinmarken et spændende sted på vinruten.

  • Kl. 15.00 Besøge Maison Louis Jadot i Beaune

Rundvisning & smagning hos en af de store vinhuse i Bourgogne

  • Kl. 17.00 hjemme i Beaune igen på de 2 centrale steder.

 

 

Slotsejer & Vinbonde Knud Kjellerup

Slotsejer & vinbonde Knud Kjellerup



Lørdag 25. september (foreløbigt program – ændringer kan forekomme)

  • Kl. 09.30 opsamling i Beaune 2 centrale steder
  • Kl. 10.30 besøge Domaine Albert Sounit i Rully

Den danske slotsejer & vinbonde Knud Kjellerup tager imod
Rundvisning & vinsmagning

  • Kl. 14.00 kører vi på vinruten tilbage mod Beaune

Frokost på vingården

Via Chassagne-Montrachet, Mersault, Pommard & Aloxe Corton
Vi nyder et glas vin i vinmarken et spændende sted på vinruten.

  • Kl. 15.00 Besøge Patriarche - Beaunes ældste og største vinkælder midt i centrum.

Vores guide er danske Pernille Skouboe som er sommelier og rundviser.
Rundvisning & vinsmagning hos en af de største vinhuse i Bourgogne.
Vinhuset ligger i Beaune så vi skilles der, efter en god dag – i finder selv jeres hotel.

 

Vinrejse til Beaune, Frankrig september 2021 Vinfade

 

Yderlige oplysninger kontakt
Jørn Petersen
jp@wohlenberg.dk / +45 27641708

 

Søndag den 26. september

  • God tid til morgenmad og afslapning og måske en let frokost i Beaune inden turen igen går til Lufthavnen
  • Kl. 13.00 holder bussen igen på de 2 centrale opsamlingssteder i Beaune
  • Transfer til Dijon Lufthavn
  • Afgang med Alsie Express til Sønderborg kl. 15.00
  • Ankomst Sønderborg cirka kl. 17.30

 

Mere om vinhovedstaden Beaune i Bourgonge.


Beaune er vinhovedstaden i Bourgogne i departementet Côte d'Or i det østlige Frankrig. Det ligger mellem Lyon og Dijon.
Beaune er et af de vigtigste vincentre i Frankrig og centrum for vinproduktion og vinhandel i Bourgogne.

Beaune har ca. 20.000 indbyggere, med bymur rundt om den gamle bydel med et fantastisk malerisk centrum med gågade, torve og dejlige butikker, fortovscafeer samt mange små lækre spisesteder.
Der er mange gode restauranter i flotte vinkælder-miljøer, og flere Michelin-stjerne restauranter.

Lørdag morgen er det store fødevaremarked i Beaune centrum på pladsen foran Hôtel Dieu De Beaune (Hospices de Beaune)

Beaune oser af vin, midt i hjertet af vinmarker, mange små og store producenter og flotte vinbutikker.

Der er flere store autentiske vinkældere i Beaune centrum hvor der er mulighed for at besøge og smage sig igennem Bourgogne vinene:

  • Marché Aux Vins se mere på www.marcheauxvins.com / vinmuseum & smagekælder
  • Patriarche vinkælder – se mere på www.patriarche.com / den største og flotteste vinkælder i Beaune, mulighed for guidet rundtur også mulighed for at spise for grupper.
  • Hospice de Beaune – se mere på www.hospices-de-beaune.com / Det gamle hospital som er Beaunes største turistattraktion også stedet for den store årlige vinauktion.

 

Vinrejse til Beaune, Frankrig vinplukning