Forsinket og aflyst fly

Et fly kan blive forsinket eller aflyst af sikkerhedsmæssige årsager. Vi sørger for at give dig besked og holder dig orienteret om alternative afgange.

Af erstatningsmæssige årsager anbefaler alle flyselskaber, at du møder ind i lufthavnen på det bestemte indcheckningstidspunkt, også selvom flyet forventes at være forsinket. Dette gælder medmindre dit flyselskab meddeler andet.

Forsinkelser

Er dit fly mere end 2 timer forsinket, så vil Alsie Express som udgangspunkt tilbyde godtgørelse for rimelige udgifter såsom mad og drikke købt i ventetiden i lufthavnen.

 

Aflysninger

Er dit fly aflyst, så tilbyder vi at omlægge din rejse til bestemmelsesstedet, samt refundere eventuelle omkostninger i forbindelse med venteperioden, så som mad/drikke, transport og eventuel overnatning.

Ønsker du i stedet at annullere din rejse som følge af et aflyst fly, så vil du selvfølgelig få refunderet prisen for din ubrugte billet på den konkrete afgang. I så fald bedes du kontakte Alsie Express .

I tilfælde af annullering af flyafgange vil personalet informere dig, samt stå til rådighed i forbindelse med konkrete spørgsmål.

 

Er din billet købt via rejsebureau, skal du kontakte bureauet for refundering og annullering.

Alsie Express følger EU Regulation 261/2004 i forbindelse med forsinkelser og aflysninger.