| 45 New Eskaton Road, Austria | Sun to Friday: 09.00 am - 02.00 pm, Denmark
| 45 New Eskaton Road, Austria | Sun to Friday: 09.00 am - 02.00 pm, Denmark
| 45 New Eskaton Road, Austria | Sun to Friday: 09.00 am - 02.00 pm, Denmark
| 45 New Eskaton Road, Austria | Sun to Friday: 09.00 am - 02.00 pm, Denmark
| 45 New Eskaton Road, Austria | Sun to Friday: 09.00 am - 02.00 pm, Denmark
| 45 New Eskaton Road, Austria | Sun to Friday: 09.00 am - 02.00 pm, Denmark
| 45 New Eskaton Road, Austria | Sun to Friday: 09.00 am - 02.00 pm, Denmark

Oftest Stillede Spørgsmål

Andet praktisk info

  • Jeg har glemt noget ombord på flyet, hvad gør jeg?

    Hvis du har glemt dine personlige sager i flyet, skal du henvende dig i den lufthavn, du er landet i. Hvis det er Sønderborg Lufthavn, skal henvendelsen ske her – og hvis det er Københavns Lufthavn, skal du henvende dig hos politiets hittegodskontor her.

  • Hvordan rejser jeg som pensionist/senior?

    Hvis du er over 65 år, kan du købe billet som senior – med op til 50% rabat på stort set alle afgange året rundt. Der er mulighed for at være spontan på dine rejser, for du kan finde billetter meget tæt på afgang. Du skal kunne fremvise et aldersbevis med billedlegitimation for at kunne rejse på en senior-billet. 

    Når du booker billet, så vælg senior og 0 voksne. Så får du helt automatisk prisen med rabat frem. 

    Husk, hvis du har brug for særlig hjælp undervejs på turen, er svagtseende eller har gangbesvær, så giv os besked senest 48 timer inden afgang. Så sørger personalet for den fornødne hjælp. 

  • Hvor lang tid tager det at flyve til Sønderborg?

    Det tager blot 35 minutter at flyve fra Sønderborg til København og omvendt. 

     

Bagage

  • Min bagage er forsinket – hvad gør jeg?

    Er din bagage ikke nået frem sammen med dig? I tilfælde af forsinket bagage, skal du henvende dig til personalet i lufthavnen, du er ankommet til. Det er godt, hvis du kan beskrive din bagage så detaljeret som muligt og gerne med et billede. Forsinket bagage vil i de fleste tilfælde komme allerede med næste fly. 

    Hvis din bagage er forsinket i mere end 21 dage, anses den som mistet. 

    Læs mere om kompensation ved forsinket eller mistet bagage her

     

  • Min bagage er beskadiget – hvad gør jeg?

    Hvis din bagage er blevet beskadiget undervejs på turen, skal du straks henvende dig til personalet i den lufthavn, du er ankommet i. Så kan du få hjælp til at udfylde en skadesrapport, der skal sendes afsted til dit forsikringsselskab. 

    Hvis du har skrøbelig bagage, anbefaler vi, at du pakker det med i håndbagagen. 

    Læs mere om beskadiget bagage her

     

  • Hvilken størrelse håndbagage kan jeg have med ombord?

    Håndbagagens størrelse må højst måle 55 x 40 x 23 cm og må højst veje 8 kg. Du må kun tage et styk håndbagage med ombord. Udover det, må du også gerne have en lille håndtaske eller laptop med, som skal placeres under sædet foran dig.

    Uanset hvilken billettype, du har købt, gælder de samme regler for håndbagage. 

    Læs mere om bagageregler her

  • Hvad må jeg have med af håndbagagen?

    Du må kun have et styk håndbagage med ombord med en størrelse på 55 x 40 x 23 cm og højst veje 8 kg. Udover det, må du også gerne have en lille håndtaske eller laptop med, som skal placeres under sædet foran dig. 

    Hvis du har større håndbagage, som en paraplyklapvogn eller et musikinstrument, kan du tage det med og aflevere ved flyets indgang.
     

    Husk på, der er forskellige regler for mængden af håndbagage fra flyselskab til flyselskab. Du bør derfor undersøge reglerne for de enkelte selskaber, hvis du skal flyve videre.

    Her er nogle af de regler der gælder for håndbagage:

    Væsker

    Du kan medbringe en begrænset mængde væske, som f.eks. tandpasta, lotion, mascara, parfume i din håndbagage gennem sikkerhedskontrollen:

    • Maks. 100 ml pr. beholder
    • Du skal pakke alle beholdere i én gennemsigtig, genlukkelig pose (maks. 1 liter)
    • Beholdere, der er større end 100 ml hver, uanset mængden inden i, skal være i indchecket bagage

    Følgende må udover væskerestriktioner ikke medbringes i håndbagagen:

    • Skydevåben og lignende genstande
    • Spidse/sparke vågen og lignende genstande
    • Stumpe redskaber
    • Eksplosive stoffer og brændbare stoffer
    • Kemiske og toksiske stoffer

    Læs mere om håndbagage her 

    OBS!
    Håndbagage, der ikke lever op til sikkerhedsreglerne, vil blive konfiskeret på stedet. 

    Du skal også være opmærksom på, at der kan være andre regler ved charterflyvninger. Kontakt det selskab du rejser med, for yderligere oplysninger. 

     

  • Hvad må jeg tage med i indchecket baggage?

    Den indcheckede bagage må maximalt veje 23 kg. Der er nogle særlige regler for, hvad du må have med i din indcheckede bagage. Du kan pakke alle dine toiletartikler over 100 ml eller andre væsker over 100 ml ned i din indcheckede bagage, da det ikke må være med i håndbagagen ombord. 

    Du skal betale ekstra for eventuel overvægt eller specialbagage, som ikke lever op til mål, form,- og vægtforhold. 

    Bagageregler

    Sæt dig grundigt ind i reglerne, inden du pakker din bagage. Sikkerhedspersonalet har nemlig ret og pligt til at tilgageholde personer og bagage, som de skønner kan true flysikkerheden – ligesom forbudte genstande kan konfiskeres uden ansvar. Husk, at sikkerhedspersonalet arbejder for sin sikkerhed.

    Følgende må ikke medbringes på flyrejsen:

    – Eksplosive, brandfarlige og ætsende stoffer (herunder lightere)
    – Iltede, giftige og radioaktive stoffer
    – Brandbare gasser
    – Magnestiske materiale
    – Fyrværkeri
    – Bedøvelsesmidler
    – Blegemidler
    – Maling
    – Personal Movement Devices (PMD): Airwheel, Solowheel, Hoverboard, Segway, Mini-Segway og Balance Wheel (indeholder et kraftigt Lithium-batteri, der kan bryde i brand)
    – E-cigaretter og andre elektriske rygeenheder. Disse må dog godt medbringe som håndbagage – undtaget er Niktotin refill til E-cigaretter med faresymbol kan ikke medbringes på rejsen, men skal sendes som farligt gods af en anden part med godkendelse til at transportere dette.

    Følgende må ikke medbringes i indchecket bagage, men skal transporteres som håndbagage:

    – Lightere (én enkelt lighter må medbringes i håndbagagen)
    – Enkeltstående batterier, fx. lithiumbatterier, ekstra computerbatterier ol.
    – Power banks

    Skrøbelige og værdifulde genstande:

    Skrøbelige genstande eller genstande af særlig værdi, som dokumenter, pas, mønter, medicin, smykker, musikinstrumenter og lignende bør altid transporteres i håndbagagen. 

    Bagagetags:

    Alt indleveret bagage skal have et bagagemærke – enten vedhæftet af personalet ved skranken eller personligt ved check-in-automaterne. Herudover anbefaler vi også, at du udfylder en bagagelabel med dine kontaktoplysninger og vedhæfter den på din bagage. På den måde vil din bagage hurtigere og nemmere kunne lokaliseres i forbindelse med eventuel mistet bagage. Labels findes i afgangshallen samt ved skrankerne. 

    Er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte Alsie Express eller ekspedienterne ved check-in

     

  • Hvor meget bagage må jeg have med?

    Hvor meget bagage du må have med os, afhænger af den billettype, du har valgt. For FLY Light kan du blot have håndbagage med, FLY og FLY Plus kan du have håndbagage + 1 x inchecket bagage med. Og med PREMIUM kan du have håndbagage og hele 2 x indchecket bagage med på turen.

    For håndbagagen gælder det, du må have 8 kg med og den skal måle 55 x 40 x 23 cm og den indcheckede bagage må max veje 23 kg pr. styk.

  • Hvordan booker jeg specialbagage?

    Du booker specialbagage enten samtidig med din rejse eller efter, du har bestilt din billet. Det kan du administere via Din Booking.

    Hvis du skal have barnevogn, klapvogn eller autostol med, behøves det ikke at registreres inden afrejse. Du skal dog huske at checke barnevogn eller almindelig klapvogn ind som almindelig bagage.

    Læs mere om specialbagage her
     

  • Kan jeg tilkøbe ekstra bagage?

    Ja, du kan sagtens købe ekstra bagage med på din tur mod ekstra gebyr. Og du må højst have 3 stk. ekstra bagage med pr. person, som max på veje 23 kg stykket. Læs mere om priserne for ekstra bagage her.

    Hvis du har ekstra bagage, som ikke lever op til størrelses, vægt,- eller formkrav, skal det bookes som specialbagage

Booking og billetter

  • Hvordan ændrer jeg i min booking?

    Vil du ændre din booking? Det er heldigvis nemt nok. Du skal blot bruge dit reservationsnummer og efter. Ændre bookingen her

    Hvis du fortsat er i tvivl eller har flere spørgsmål, så kontakt os endelig.

     

  • Kan jeg fortryde mit køb af billet?

    Du kan kun benytte dig af en 24 timers fortrydelsesret ved køb af Premium eller Plus-billetter. Du skal være opmærksom på. at afbestillingsbeskyttelse og andre tilkøb ikke vil blive refunderet. Hvis din billet er købt mindre end 24 timer før afrejsen, så skal din billet refunderes senest 12 timer før afrejse. 

    Du kan få fuld refundering af din Premium-billet helt op til 12 timer før afgang. Hvis der er mindre end 12 timer til afgang, får du kun skatter og afgifter refunderet. Du kan dog godt ændre din billet til en anden tid for 300 kr og eventuelt prisdifferencen med din FLY-billet. Du kan ændre din booking her  

  • Hvilke billettyper findes der?

    Hos Alsie Express, kan du alt efter behov, vælge mellem FLY Light, FLY, FLY Plus og Premium.  

    FLY Light

    • Inkluderer kun håndbagage
    • Ingen indchecket bagageIngen ændringer eller refundering
    • Ingen lounge eller 24-timers fortrydelsesret

    Velegnet til: Den prisbevidste rejsende, der kun rejser med håndbagage

    FLY

    • Håndbagage + 23 kg indchecket bagage inkluderet
    • Ændring mulig mod gebyr (300,-)
    • Ingen navneændring, refundering eller lounge
    • Ingen 24-timers fortrydelsesret

    Velegnet til: Rejsende, der skal have kuffert med på turen

    FLY Plus

    • Håndbagage + 23 kg indchecket bagage inkluderet
    • Ændring mulig mod gebyr (100,-)
    • 24-timers fortrydelsesret inkluderet
    • Adgang til lounge i CPH
    • Ingen navneændring eller refundering

    Velegnet til: Rejsende, der ønsker fleksibilitet og lidt ekstra komfort

    Premium

    • Håndbagage + 2 x 23 kg indchecket bagage inkluderet
    • Gratis ændringer og navneændring
    • 24-timers fortrydelsesret inkluderet
    • Adgang til lounge i CPH
    • Fuld refundering muligt

    Velegnet til: Rejsende, der ønsker fuld fleksibilitet, tryghed og ekstra komfort

    Book din rejse nu
     

     

  • Hvordan vælger jeg et sæde ombord?

    Du kan ikke reservere et specifikt sæde før afgang. Du kan selv vælge lige netop det sæde, du ønsker, når du går ombord ved først-til-mølle-princippet. Hvis du har særlige behov, der kræver en bestemt plads, hjælper kabinepersonalet dig. 

  • Hvornår modtager jeg min billet?

    Du modtager din billet og ordrebekræftelse på mail umiddelbart efter, du har foretaget købet. Hvis du ikke har modtaget din billet pr. mail endnu, anbefaler vi, at du dobbelttjekker, at mailadressen er skrevet korrekte – og at den ikke er havnet i spamfiltret. 

     

  • Skal jeg selv printe min billet?

    Nej, du behøver ikke printe din billet hjemmefra. Hav blot bookingreferencen klar på telefonen, som du finder på din mail. Du får en mail 24 timer før afrejse med link til online check-in, eller du kan checke ind online på hjemmesiden, appen, eller i lufthavnen.

  • Kan jeg skifte navn på billetten?

    Du kan kun skifte navn på din flybillet, hvis du har købt en PREMIUM-billet. Hvis du har en FLY Light, FLY, eller FLY-plus er det ikke muligt at skifte navn på billetten. 

Check-in og boarding

  • Hvornår skal jeg senest checke ind?

    Du skal allersenest checke ind 20 minutter før planlagt afgang, hvis du rejser fra Sønderborg og 30 minutter før, hvis du rejser fra København. Du skal dog huske at sætte til af til, at komme gennem sikkerhedskontrollen. 

    Du kan også checke ind online fra 24 timer før til senest 1 time før. Check ind nu 

    Hvis du ikke er checket ind før fristen, risikerer du at blive afvist ved boarding af flyet, og det er ikke muligt at få billetten refunderet.

  • Kan jeg parkere gratis ved Sønderborg Lufthavn?

    Ja, du kan parkere gratis ved Sønderborg Lufthavn. Nærmest foran indgangen, så bliver det ikke nemmere. Vi har i alt 365 gratis parkeringspladser, så der er god plads. 

    Læs mere om transportmulighederne og hvordan du finder vej her 

     

  • Hvordan checker jeg ind?

    Du kan både checke ind online eller ved check-ind-skranken i lufthavnen. Hvis du gør det online, skal du blot checke ind her. 

     

  • Hvornår skal jeg være i lufthavnen?

    Hvornår du skal være i lufthavnen afhænger af, i hvor godt tid, du gerne vil være. Hvis du rejser fra Sønderborg Lufthavn, skal du senest være checket ind 20 minutter før afgang. Rejser du fra Københavns Lufthavn, skal du være checket ind senest 30 minutter før.

    Hvis du har købt en PREMIUM-billet og vil sidde i loungen i CPH og nyde lidt forfriskninger, kan det være en god idé at komme i god tid. 

    Læs mere om check-ind-processen her  

  • Hvordan kommer jeg til Sønderborg Lufthavn uden bil?

    Hvis du ikke har bil, kan du stadig godt komme ud til lufthavnen. Du kan tage en FLEXTUR gennem Sydtrafik og blive kørt direkte fra og til din foretrukne addresse til og fra lufthavnen fra 45 kr. 

    Læs mere og bestil FLEXTUR her  

Rejse med børn

  • Kan jeg tage barnevogn eller klapvogn med?

    Ja, du kan sagtens tage barnevogn, klapvogn eller paraplyklapvogn med på rejsen. Helt uden gebyr! Barnevognen eller klapvognen skal indleveres som almindelig bagage ved check-in. Men paraplyklapvognen kan afleveres ved flyets indgang, hvis du skal bruge den efter check-in. Så vil personalet fragte den frem og tilbage fra lastrummet, så den står klar, når du er ude igen. 

    Læs mere om børn på rejsen her 

  • Hvad koster det at rejse med spædbarn?

    Når du rejser med spædbarn (mellem 0-23 måneder), får du op til 90% rabat på børnebilletten, hvis du rejser med barnet på skødet. Skal du have barnet med i godkendt autostol, skal du bestille et ekstra sæde og får her 25% rabat på billetten. 

    Læs mere om at rejse med spædbørn og børn her

  • Hvordan rejser jeg med børn?

    Rejser du med børn under 2 år, kan de enten placeres på dit skød med specielt sikkerhedsbælte, der sættes på ombord. Men du kan også tage dit barn med i en godkendt autostol – her skal du dog bestille et sæde og betale en børnebillet (25 %rabat)

    Børn mellem 2-11 år får 25% rabat på de fleste billetpriser, hvor spædbørn (0-23 måneder) får hele 90% rabat (ved placering på skødet)

    Du kan også uden gebyr medbringe en paraplyklapvogn eller barnevogn.

    Læs mere om at have spædbørn med på rejsen her

     

  • Hvordan rejser jeg som gravid?

    Du kan som udgangspunkt godt rejse som gravid helt indtil 4 uger før termin. Er der 2-3 uger til termin kræver det en særlig godkendelse at flyve og mindre end 2 uger før termin, er det ikke tilladt at flyve som gravid. Hvis du er gravid med tvillinger eller flere, kræves en særlig godkendelse fra 8-11 uger før termin. Og mere end 8 uger før, er det ikke tilladt at flyve. 

Særlige behov

  • Kan I hjælpe ved flyskræk?

    Hvis du lider af flyskræk eller bare er utryg ved at flyve, så står flypersonalet klar til at hjælpe dig. Personalet er uddannet til at tage sig af dig!

     

  • Hvordan rejser jeg med handikap?

    Vi er her for dig, når du rejser med et handikap eller andre særlige behov. Det vil sige, at du kan få personlig assistance, som du bestiller sammen med din billet. Har du ikke booket assistance i den forbindelse, bedes du kontakte Alsie Express senest 48 timer inden afrejse. 

    Hvis du skal have personlig assistance, skal du møde op ved check-in-skranken minimum 1 time før afgang, så hjælper vi dig bedst muligt afsted. Dette gøres i overensstemmelse med sikkerhedsregulativer og EU-ordningen 1107/2006.  

    Du skal informere os – eller bestille assistance, hvis du:

    Har behov for hjælp til at komme til og fra flyet
    Har behov for hjælp til at komme ombord
    Benytter kørestol – uanset om den er eleketrisk eller sammenklappelig
    Har behov for at medbringe en iltflaske i flyet
    Medbringer førerhund
    Har nedsat syn eller hørelse
    Lider af allergi, som kan frembringes under flyveturen

     

  • Hvordan får jeg mit dyr med på tur?

    Skal din firbenede ven med ud og flyve? Først og fremmest skal du huske at booke det ind senest 48 timer inden rejsen. Det er tilladt at have hunde eller katte på max 8 kg med i kabinen, såfremt dyret befinder sig i en lukket transportboks. Dyret kan også komme med i lastrummet, så længe den er placeret i en lukket transportboks. 

    Læs mere om at rejse med dyr – og find priser – her  

  • Kan jeg rejse med servicehund?

    Ja, du kan godt rejse med din servicehund. Du skal dog huske at informere os om, at du har en servicehund med – og kunne fremvise gyldig dokumentation. 

    Hvis du, udover servicehund, har brug for personlig assistance, skal du også huske at informere os om det.  

Under rejsen

  • Er der WiFi ombord på flyet?

    Nej, der er desværre ikke WiFi ombord. Du kan tilgengæld nyde en 35 minutters turs ro med en god kop kaffe og en lækker snack. 

     

  • Er der servering ombord?

    Ja, der er servering ombord. Du kan få serveret varme drikke, kolde drikke og snacks helt gratis!

  • Kan jeg vælge siddeplads på forhånd?

    Nej, du kan ikke vælge sæde på forhånd hos os. Du vælger først dit sæde, som du går ombord. Har du et særligt behov eller handikap, så henvend dig til kabinepersonalet inden. 

     

  • Hvad gør jeg, hvis mit fly er forsinket eller aflyst?

    Et fly kan blive forsinket eller aflyst af sikkerhedsmæssige årsager. Vi sørger selvfølgelig for at give dig besked og holder dig orienteret om alternative afgange. Af erstatningsmæssige årsager, anbefaler alle flyselskaber, at du møder ind i lufthavnen på det bestemte indcheckningstidspunkt, også selvom flyet forventes at være forsinket. Dette gælder, medmindre dit flyselskab meddeler andet. 

    Forsinkelser

    Er dit fly mere end 2 timer forsinket, vil Alsie Express som udgangspunkt tilbyde godtgørelse for rimelige udgifter såsom mad og drikke købt i ventetiden i lufthavnen. 

    Aflysninger

    Er dit fly aflyst, så tilbyder vi at omlægge din rejse til bestemmelsesstedet, samt refundere eventuelle omkostninger i forbindelse med venteperioden, såsom mad/drikke, transport og eventuel overnatning.

    Ønsker du i stedet at annullere din rejse som følge af et aflyst fly, så vil du selvfølgelig få refunderet prisen for din ubrugte billet på den konkrete afgang. I så fald bedes du kontakte Alsie Express pr. telefon eller mail. 

    I tilfælde af annulering af flyafgange vil personalet informere dig, samt stå til rådighed i forbindelse med konkrete spørgsmål. Er din billet købt via et rejsebureau, skal du kontakte bureauet for refundering og annulering.

    Alsie Express følger EU Regulation 261/2004 i forbindelse med forsinkelser og aflysninger.