Praktisk information
- 18. maj 2023 – 21. maj 2023
- Vi flyver direkte mellem Sønderborg Lufthavn og Graz Lufthavn
- Flyvetid: 2 timer og 30 minutter
- Afgang torsdag fra Sønderborg 07:00. Afgang søndag fra Graz 17:00
- Gratis parkering i Sønderborg Lufthavn
- Tilbuddet gælder kun flyrejsen – øvrige ting som ophold, aktiviteter etc. er ikke inkluderet
- 15 kg kuffert + 8 kg håndbagage inkluderet
- Mad ombord på flyet, begge veje
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kundeservice på mail: info@alsieexpress.dk
Hvad kan du opleve?
Fra by til land på 10 minutter! Graz-regionen kombinerer storbyfølelse og sydlandsk flair i glædens hovedstad med natur, kultur og mange topudflugtsmål i alle retninger.
Det første, man lægger mærke til i Graz er, at den er sprængfyldt med kulturelle tilbud.
Den dobbelte vindeltrappe i borgen, den gotiske domkirke og Kaiser Ferdinand II.’s mausoleum er eksempler fra da Graz var Habsburgernes residensby. Landhaus i Herrengasse har en smuk og yderst velbevaret atriumgård fra renæssancen, og i tøjhuset kan du se verdens største våbensamling.
I Graz ligger Eggenberg Slot, som byder på en flot slotspark og flere museer, samt Kunsthuset (“friendly alien”) med samtidskunst og udstillinger fra hele verden.
Romantiske Schlossberg
Fra toppen af det skovbevoksede bjerg i midten af den gamle bykerne har I den mest fantastiske udsigt over Graz og dens murstensrøde tage.
Urtårnet på toppen er noget for sig selv. Den lille og den store viser er blevet byttet rundt, og har ført til mange tidsforvirringer blandt byens turister.
På den prisbelønnede restaurant, aiola upstairs, tæt på urtårnet kan I fortsætte med at nyde udsigten over et kongeligt måltid mad. Terrassen har mobile glasvægge, som kan skydes op og ned, så uanset vejr og vind kan I nyde måltidet og udsigten over byen i denne lille udeoase.